• Traehytter24 Logo
  • FAQ

    Hvordan bestiller jeg en træhytte?
    Du kan bestille en træhytte direkte i vores onlinebutik. Har du spørgsmål vedrørende dit køb, eller ønsker du at købe et produkt, som ikke findes i vores onlinebutik, kan du altid kontakte vores kundeservice og foretage købet der. Du får altid en ordrebekræftelse, hvor du kan tjekke alle detaljer før endelig bestilling og betaling.

    Hvordan betaler jeg for min træhytte?
    Alle betalinger foregår via direkte bankoverførsel. Når du bestiller din træhytte, betaler du 50 % af den samlede pris. De resterende 50 % betales ved levering af din træhytte. Du kan finde betalingsinformationerne i din ordrebekræftelse, på fakturaen eller på vores hjemmeside.

    Hvilken garanti får jeg på jeres træhytter?
    Vi yder 5 års garanti på alle vores træhytter. Garantien er dog betinget af, at træhytten ikke har været udsat for unormal overlast, og at alle trækomponenter har fået den nødvendige træbeskyttelse.

    Kan jeg ændre i designet af en træhytte?
    Ja, du kan altid kontakte vores kundeservice og få et tilbud på en træhytte baseret på dine specifikke ønsker. Du kan eventuelt tegne en simpel skitse og sende den til vores mail: info@traehytter24.dk, eller du kan skræddersy din træhytte her. Alle træhytter kan spejlvendes uden yderligere omkostninger.

    Hvordan foregår leveringen?
    Alle byggematerialer bliver pakket grundigt ind i vejrbeskyttende emballage på en specialbygget palle. Materialerne transporteres på en lastbil med aflæsningskran, så de kan stilles hensigtsmæssigt hjemme hos dig. Nogle dage før levering bliver du kontaktet af vores vognmand, så I kan aftale det nøjagtige leveringstidspunkt. Vi afleverer aldrig en hytte uden forudgående aftale med dig og vognmanden.

    Hvad skal jeg forberede før opstillingen af min træhytte?
    Det er dit ansvar at sørge for den nødvendige byggetilladelse og et solidt fundament, hvis du ikke har tilkøbt vores fundamentløsning. Du skal også sørge for tilslutning af vand, kloak og elektricitet, hvis det skal bruges i træhytten. Vi anbefaler, at du hyrer en lokal håndværker til at udføre installationsopgaverne. Har du hyret vores byggeteam til at opstille din træhytte, vil det være en fordel at koordinere dette arbejde med dem.

    Hvilket fundament skal jeg vælge?
    Du kan frit vælge, hvilken type fundament du ønsker. Alle vores hytter leveres med en trykimprægneret bundramme. Bundrammens specifikationer, som findes i bygningstegningen, skal følges nøje. Hvis du vælger et punktfundament, anbefales det, at der over hele gulvarealet er maksimalt 100 cm mellem punkterne. Du kan læse mere i vores guide til forberedelse af fundament.

    Hvordan får jeg en byggetilladelse?
    De fleste nye byggerier kræver en tilladelse fra kommunen. Vi anbefaler, at du allierer dig med en professionel rådgiver, når du skal ansøge om byggetilladelse. Du kan også selv ansøge ved at logge ind med dit MitID på: www.bygogmiljoe.dk

    Kan jeres træhytter godkendes som helårsbolig i forhold til BR18-reglerne?
    Du kan sagtens benytte vores træhytter hele året uden at fryse, selv i de koldeste måneder. Der er dog ingen af vores standardhytter, der kan godkendes i forhold til BR18-reglerne for helårsbeboelse.

    back to top