Sæsonens første nattefrost kommer i Danmark i gennemsnit omkring 4. oktober (DMI, klimanormal 1991–2020), men de hårdeste kuldeperioder kommer først hen over vinteren. Skaderne rammer typisk tre steder: rødder i krukker, der fryser igennem, stedsegrønne planter, der tørrer ud, og sarte planter, der dækkes for sent eller med plast.
Kort sagt: Flyt frostfølsomme planter ind før nattefrosten, isolér krukker og rødder, og dæk sarte planter i haven med fiberdug eller granris, når kulden bliver alvorlig. Her får du tidspunkter, lagtykkelser og temperaturer, så du ved, hvad du skal gøre, og hvornår.
| Plantetype | Hvad du gør | Hvornår |
|---|---|---|
| Pelargonier, sarte fuchsia, dahlia, citrus | Flyt ind på lyst eller mørkt, frostfrit sted | Før første nattefrost, typisk oktober |
| Krukker, der bliver udendørs | Løft fra jorden, isolér, saml ved husmuren | Før hård frost |
| Roser, hortensia, nyplantede stauder | Jord, løv eller granris omkring foden | Januar, eller når det nærmer sig 5 graders frost |
| Stedsegrønne planter og bambus | Læ eller fiberdug mod vintersol og vind, vand på frostfri dage | Hele vinteren |
| Hørpalme | Dæk rodzonen, saml bladene, fleece om vækstpunktet | Når det nærmer sig 10 graders frost |
Den første frost er normalt kort, let og lokal. DMI har i perioden 2001–2023 målt den første frost 8. oktober i gennemsnit, men spændet er stort: Den tidligste kom 17. september 2005 og den seneste 8. november 2001.
Frost er desuden ikke den eneste fare. Ifølge FAO kan planter af tropisk oprindelse få kuldeskade allerede under cirka 12,5 °C uden isdannelse i vævet. Egentlig frostskade opstår, når der dannes is i plantevævet. Derfor kan frostfølsomme planter som pelargonier tage skade, selv når termometeret holder sig over nul.

De fleste almindelige haveplanter tåler ifølge Haveselskabet frostgrader ned til minus 10 eller derunder. I Danmark ligger planterne dog som regel uden snedække og må klare frost, kold blæst og stærk sol på samme tid. Det er den kombination, der skader.
Krukker, der ikke er frostsikre, skal tømmes og stå tørt om vinteren, og haveredskaber holder længere indendørs. Et haveskur giver dig plads til det hele, så haven kan gå i vinterhi uden rod.
5 års garanti og gratis levering på alle vores træhytter.
Den sikreste frostbeskyttelse er planter, der ikke har brug for den. Vinterhårdføre blomster som juleroser, stedsegrønne buske og træer, der er tilpasset det danske klima, kræver sjældent andet end et lag dække over roden.
Tjek hårdførhed, før du køber. Haveselskabet nævner nogle sorter af roser, hortensia, træpæoner, magellanfuchsia og stauder som rørblomst, kleopatras nål og skønhedsøje som sarte. Dem skal du enten placere i læ eller vinterdække.
Fuchsia kræver særlig opmærksomhed, fordi navnet dækker både sarte og hårdføre typer. Kun hårdføre havefuchsiaer overvintrer i haven, mens de sarte fra krukker og ampler skal ind. Hørpalmen er et eksempel på en hårdfør eksot: Plantorama angiver, at den kan klare cirka –15 til –18 °C, hvis den er plantet direkte i jorden på en beskyttet plads.
Et lag muld, flis eller løv fungerer som isolering omkring rødderne og dæmper temperatursvingningerne. Plantetorvet angiver 5–10 cm flis eller bark som et lag, der isolerer mod både frost og varme. Groft materiale som flis lægges i den tykke ende, fint materiale i den tynde (Klimaplanter).
To ting går ofte galt:
Fjern resterne af dækket i midten til slutningen af marts, så forårssolen kan varme jorden op (Havenyt).
Til sarte roser hypper du jord op omkring podestedet, altså skiftet mellem rod og top. Læg granris oven på (Bolius). Haveselskabet anbefaler normalt at vente med at dække til januar. Er der udsigt til hård frost før, dækker du, når temperaturen nærmer sig 5 graders frost. Grene fra juletræet er velegnede, fordi de også skærmer mod den udtørrende vintersol.
Til planter, der ikke tåler frost så godt, bruger du halm, fiberdug eller gamle tæpper om natten. Haveselskabet nævner selv et gammelt uldtæppe som mulighed. Fiberdug er det bedste valg til selve planten, fordi den slipper luft og lys igennem. Plantetorvet fraråder plast, som skaber fugt og skimmel. Plast, der rører bladene, leder desuden kulden direkte ind i planten.
Husk, at dugen kun giver få grader. Et fagfællebedømt studie af fiberdug til grøntsager (HortScience) angiver cirka 1–2 °C frostbeskyttelse for polyester og 2–3 °C for polypropylen. Et regneeksempel: Lover prognosen –2 °C, holder en rose under dugen sig omkring –1 til +1 °C, og det klarer den. En pelargonie tåler ingen frost og skal stadig ind. Ved –8 °C hjælper dugen ikke, og kun hårdføre planter overlever.
Læg dugen på sidst på dagen, og lad den række ned til jorden. Haveselskabet beskriver, at dugen kan fjernes i dagtimerne, når frosten er væk.

Vil du købe vinterbeskyttelse, findes der termomåtter, jutemåtter, kokos- og halmmåtter, planteklude og små drivhuse. Vælg åndbare materialer. Plantetorvet anbefaler åndbare net og duge til at beskytte mod vintervind og udtørring.
Planter i krukker er mere udsatte end planter i jorden, fordi rødderne mangler jordens beskyttelse og fryser hurtigere (Haveglad). Sådan gør du:
Spørg, om krukken er frostsikker. Højtbrændt stentøj, plast og glasfiber tåler som regel frost, mens almindelig, lavtbrændt terrakotta ofte ikke gør (Krukkeland). Krukker, der smalner af mod toppen, bør ikke stå ude med jord i, når det fryser (Havenyt).
Planter, der ikke er hårdføre i det danske klima, skal flyttes helt ind. Det gælder ifølge Haveselskabet eksotiske planter som citrus, oliven, skærmlilje, fuchsia og laurbær.
Hårdføre havefuchsiaer kan blive ude. Kridtvejs Planter foreslår at klippe dem ned til 10–15 cm og dække rodhalsen med blade, granris eller muld.
En uopvarmet havepavillon eller udestue er ikke i sig selv frostfri. Den tager vind og væde, men planter, der skal holde 5–10 °C, kræver isolering og en varmekilde. Læs mere om fordelene ved en havepavillon, hvis du overvejer en til haven.
Er vindueskarmen fuld af pelargonier og fuchsiaer hver vinter, mangler du måske et køligt sted med dagslys. En havepavillon eller en lys træhytte giver læ og dagslys, men bliver først frostfri med isolering og opvarmning.
Fremstillet af nordisk gran. Over 20 års erfaring som producent.
Stedsegrønne planter fordamper vand hele vinteren. Står rødderne i frossen jord, kan de ikke erstatte det, og vintersol og vind tørrer dem ud. Giv dem læ, brug eventuelt åndbar fiberdug, og vand på frostfri dage, hvis jorden er tør (Plantetorvet, Krukkeland).
Bambus kræver normalt ingen vinterdækning i Danmark. På en solrig, blæsende plads kan fiberdug på de koldeste dage dog hindre svedne blade (Plantetorvet).
Hørpalmen klarer sig i læ uden problemer, men nær –10 °C anbefaler havedesigner Henrik Ravn at beskytte vækstpunktet, hvor de nye blade kommer op. Pak fleece fra cirka 30 cm under til 30 cm over det, og undgå plast. Læg et tykt lag blade eller granris omkring roden.
Fjern desuden tung sne fra buske, hække og stedsegrønne planter, før grenene knækker. Fej forsigtigt med rolige strøg, og start nedefra, så du ikke flytter mere sne ned på planten (Haveselskabet).
Rydning. Fjern syge og visne blade samt ukrudt, før vinteren tager fat. De kan skabe et fugtigt miljø, som skadedyr og sygdomme trives i. Fjern fx gamle blade på juleroser, før de nye kommer frem, ellers kan svampesygdomme smitte de nye blade (Haveselskabet). Sunde staudestængler kan til gengæld stå vinteren over og give liv i haven.
Vanding. Vand grundigt i dagene før frosten, men lad jorden dræne, så den ikke står vandmættet. Frysende, våd jord skader rødderne mere end tør jord. Vand derefter kun på frostfri dage, gerne midt på dagen, så vandet når at trække ned, før det fryser (Krukkeland, Haveglad).
Dræning. Gode drænforhold betyder, at vand ikke ophobes omkring rødderne, og at risikoen for frosne rødder falder. Tjek efter kraftig regn, om der står vand i bede og krukker, og sørg for ordentligt afløb, før frosten kommer.
Hvis du kun har tid til lidt, så prioritér i denne rækkefølge: Først flytter du frostfølsomme planter ind, så pakker du krukker og rødder ind, og til sidst dækker du de sarte planter i haven, når kulden nærmer sig 5 graders frost. Tilpas tilgangen til hver planteart, og tjek vejrudsigten, når nætterne bliver klare.
Før den første nattefrost, typisk i oktober. De skal stå lyst og køligt ved 5–10 °C og vandes sparsomt.
Ikke direkte på planterne. Plast skaber fugt og skimmel og leder kulde ind, hvor den rører bladene. Brug fiberdug, jute eller halmmåtter, eller støt plast op på en ramme.
Fiberdug fjerner du i dagtimerne, når frosten er væk. Vinterdække af blade og planteaffald fjernes i midten til slutningen af marts. Sarte roser kan du beskytte med dug en nat, hvis sen nattefrost truer de nye skud.